Trappen illustrerer, at omsorg kan skaleres på et mere individuelt niveau, hvilket både kan forsinke behovet for pleje, øge livskvaliteten og give ressourcebesparelser. Vi kan fremme sundheden i byer og i boliglivet ved at give plads til flere naboskaber på tværs af livsfaser, så der opstår nye relationer og fællesskaber i de nære bomiljøer med attraktive uderum og gennemtænkte fællesarealer – til gavn for alle.

Vi savner boligdiversitet, der imødekommer tidens nye livsmønstre og boformer og giver mulighed for at ældre kan leve i fællesskaber med høj livskvalitet, sociale aktiviteter og sunde livsmiljøer.  

NORD Architects har derfor udviklet et nyt værktøj, Healthy Ageing Trappen, der synliggør nødvendigheden af flere boligtypologier, som matcher den store og voksende gruppe ældre mennesker. Boligtrappen viser vejen til aldersintegrerede byer med stor variation i boligerne og høj trivsel.  

Healthy Ageing Trappen er et operationelt vidensværktøj, som kan medvirke til gentænkning af varierede boligtypologier til seniorer og ældre med forskellige livsmønstre, omsorgsbehov og kognitive evner. Trappen illustrerer hvordan vi med større diversitet i boligtyper kan skabe en højere grad af boligmobilitet og –fleksibilitet, der understøtter den livsfase vi befinder os i.

Med flere boligtyper som seniorboliger, overgangsboliger, bofællesskaber, generationsboliger og plejeboliger integreret med andre boligformer rettet mod studerende, enlige, familier, kan vi skabe livskraftige byer med aktive fællesskaber på tværs af generationer.

Med blandede og aldersintegrerede byer, kan vi skabe større diversitet i boligtyper og en højere grad af boligmobilitet og –fleksibilitet. Vi kan udnytte variationerne i boligtypologierne og målrette dem de ældres konkrete plejebehov når de går ind i en ny livsfase. Med flere boligtyper som seniorboliger, overgangsboliger, bofællesskaber, generationsboliger og plejeboliger integreret med andre boligformer rettet mod studerende, enlige, familier, kan vi skabe livskraftige byer med aktive fællesskaber på tværs af generationer.

Med en aldersintegreret byudvikling, hvor man skaber livsduelige rammer for ældre aktive, ældre demente, enlige, forskellige familieformer, børn og unge, kan vi åbne for nye sunde livsmønstre i byerne med blandede typologier indenfor vores velfærdsinstitutioner, boliger og byrum. Målet er levedygtige bydele som kan medvirke til at udsætte ældres plejebehov.

Den demografiske krise kræver, at vi udvikler sundhedsfremmende byer og boliger – og derigennem også udsætter de ældres plejebehov. Aldersintegrerede tiltag kan udsætte plejebehov via et varieret boligudbud, integrerede forebyggende indsatser, faciliteter til rehabilitering, fysisk aktivitet og sociale fællesskaber som understøtter mental sundhed, modvirker ensomhed og skaber inklusion.

Vi skal kunne tilbyde alderstilpassede boliger, byrum og services til alle livs- og mestringsfaser – fra den begyndende kognitive og fysiske funktionsnedsættelse til den plejekrævende demenssygdom. 

Vi må gentænke omsorgsarkitekturens fysiske rammer, forny plejebyggeriet og boligtypologierne, så ældre mennesker kan blive i egen bolig i længere tid og vi dermed reducerer presset på velfærdssystemet.